Boblberg logo

Analyse af mental mistrivsel

Projektnavn: Analyse af mental mistrivsel blandt brugerne på Boblberg Projektperiode: 2024 med data fra 2023 Projektpartnere: Analyse & Tal og Røde Kors Støttegiver: Trygfonden

Kort om projektet

Med støtte fra TrygFonden har Analyse & Tal gennemført en omfattende analyse af brugernes mentale sundhed på Boblberg – en digital platform skabt til at bekæmpe ensomhed og fremme mental trivsel gennem netværk og fællesskab. Projektet bygger på en unik datamængde bestående af næsten 2 millioner opslag og beskeder fra platformen, som ved hjælp af en AI-sprogmodel er blevet analyseret for at identificere selvoplyste mentale og sociale udfordringer.

Resultater

Undersøgelsen viser, at en stor del af Boblbergs brugere oplever mental mistrivsel og står uden for traditionelle fællesskaber. Tallene giver et indblik i, hvilke udfordringer brugerne står overfor – og understreger samtidig behovet for nye måder at skabe sociale relationer på. Rapporten konkluderer bl.a., at - 40% af brugerne oplever mental mistrivsel, og at: - 17% står uden for beskæftigelse - 11% oplever fysiske helbredsproblemer Blandt de 40%, som angiver at de mistrives mentalt: - 37% føler sig ensomme - 11% beskriver sig selv som psykisk sårbare - 8% føler sig både ensomme og psykisk sårbare

Boblbergs rolle

Rapporten peger på, at Boblberg spiller en vigtig rolle for dem, der har svært ved at engagere sig i traditionelle fællesskaber. Platformen skaber direkte borger-til-borger-kontakt og fungerer som en tryg og lavpraktisk vej til nye relationer. Siden lanceringen i 2016 har over en halv million profiler været oprettet på Boblberg, og alene i 2023 blev der sendt næsten 2 millioner beskeder. Det vidner om et stort behov for nye sociale netværk – særligt blandt borgere, der står uden for arbejdsmarkedet eller oplever helbredsmæssige udfordringer.

Perspektiver og videre formidling

Boblbergs digitale fællesskaber kan fungere som et meningsfuldt alternativ eller supplement til traditionelle tilbud. Resultaterne fra analysen er blevet præsenteret på en konference med deltagelse af ungdomsforsker Niels Ulrik Sørensen (Aalborg Universitet), professor og overlæge Morten Sodemann (Syddansk Universitet) samt direktør Geske Fischer-Hansen (Ungdommens Røde Kors). Læs den fulde rapport HER Se konferencen HER